ForandringsAkademiet - uddanner hverdagens superhelte
Kurser og uddannelser med fokus på udvikling og forandring
ForandringsAkademiet - uddanner hverdagens superhelte
Kurser og uddannelser med fokus på udvikling og forandring
Ballerup & Aarhus

Kursus i børnesamtaler

Information

Børn har ret til at blive hørt og forstået ud fra deres virkelighed. Med et kursus i løsningsfokuserede børnesamtaler bliver du rustet til at skabe et trygt samtalerum for barnet at være i. Du lærer, hvordan du som den voksne sætter rammen for samtalen og samtidig følger barnet i dets egne fortællinger.

Kurset er for dig, der til daglig er i kontakt med børn og har et ansvar for at sikre deres trivsel.

Lokation: Ballerup & Aarhus

Varighed: 3 dage

ForandringsAkademiets kursus i børnesamtaler giver dig redskaberne til at skabe et trygt samtalerum for barnet, så barnet bliver hørt ud fra sin egen virkelighed

Er du er pædagog, socialrådgiver eller lærer? Eller har du på anden måde kontakt med børn i dit arbejde og har ansvar for at sikre deres trivsel? Så vil du have gavn af dette kursus.

Ifølge FN’s Børnekonvention, artikel 12, har børn ret til at blive hørt og inddraget i forhold, der vedrører barnet selv. Børnesamtaler er et godt redskab til at sikre dette.

 

Lær at udføre strukturerede børnesamtaler, så barnet føler sig set, hørt og anerkendt med udgangspunkt i deres oplevede virkelighed. Og lær, hvordan du som voksen sætter rammen for en børnestyret samtale, og hvordan du kan undersøge og afdække børns trivsel, sikkerhed og udvikling.

På kurset lærer du at benytte løsningsfokuserede spørgeteknikker og får kendskab til en lang række konkrete øvelser, der både er sjove og engagerende for barnet, og som åbner for samtale og dialog.

 

Efter endt kursus får du et kursusbevis, der dokumenterer din erhvervede viden.

Informationer om kurset i børnesamtaler

Vores kursus i børnesamtaler tager udgangspunkt i den systemiske løsningsfokuserede tilgang (LØFT) og har fokus på at afdække barnets trivsel og sikkerhed.

 

I undervisningen suppleres teorien og metoderne bag tilgangen med flere praktiske redskaber, som benyttes i samtaler med børn.

 

Du får desuden indblik i lovgivningen og relevante paragraffer på børne- og ungeområdet.

 

Fokus på kurset er, at du ved hjælp af løsningsfokuserede teknikker og metodik lærer du at undersøge følgende:

 

  • hvad barnet oplever, der fungerer
  • hvad der bekymrer barnet
  • hvad barnet godt kan tænke sig i fremtiden.

 

Med udgangspunkt i viden om børns trivsel og udvikling er undervisningen for kurset bygget op med faglige oplæg, praktiske øvelser samt faglige diskussioner, hvor teori kobles til din arbejdspraksis.

På kurset i børnesamtaler får du redskaber til at sikre, at barnet får en stemme og føler sig hørt.

 

Du får redskaber til at stille spørgsmål på en måde, så barnet føler sig tryg, set og hørt i samtalen. Via oplæg og praktiske øvelser lærer du, hvordan du kan benytte systemisk løsningsfokuserede spørgeteknikker i samtaler med børn. Dette så du nemt og effektivt kan overføre dem til egen praksis.

 

På kurset lærer du bl.a.:

  • at sætte rammen for en børnestyret samtale
  • at skabe et trygt rum for barnet at være i
  • at følge barnets fortællinger
  • at kortlægge børns trivsel gennem samtaler
  • at bruge tegninger som et fælles tredje og et redskab til at åbne samtalen
  • at lave sikkerhedsplaner for barnet i samarbejde med familien.

 

Ved afslutningen af børnesamtalekurset modtager du et bevis på at have gennemført kurset og have tilegnet dig viden om at afholde løsningsfokuserede børnesamtaler.

Ballerup med opstart d. 13.11.2023:

  • 1. undervisningsdag: d. 13.11.2023 kl. 09.00-16.30
  • 2. undervisningsdag: d. 14.11.2023 kl. 09.00-15.00
  • 3. undervisningsdag: d. 11.12.2023 kl. 09.00-15.00

 

Ballerup med opstart d. 22.04.2024:

  • 1. undervisningsdag: d. 22.04.2024 kl. 09.00-16.30
  • 2. undervisningsdag: d. 23.04.2024 kl. 09.00-15.00
  • 3. undervisningsdag: d. 21.05.2024 kl. 09.00-15.00

 

Aarhus med opstart d. 12.11.2024:

  • 1. undervisningsdag: d. 12.11.2024 kl. 09.00-16.30
  • 2. undervisningsdag: d. 13.11.2024 kl. 09.00-15.00
  • 3. undervisningsdag: d. 02.12.2024 kl. 10.00-16.00

Kurset henvender sig til alle, der i deres arbejde har kontakt med børn. Det kan fx være pædagoger, socialrådgivere, læger eller lærere. Kurset kan også købes til en personalegruppe.

 

Det er et stort ansvar at have skærpet underretningspligt, og derfor er det nyttigt at få opdateret værktøjskassen med redskaber til at afdække evt. mistrivsel hos et barn.

 

Kurset i børnesamtaler klæder dig på til at tale med børn om deres håb og drømme og om det, der er svært at tale om. Du lærer at føre samtalerne på børnenes præmisser.

ForandringsAkademiets kursus i børnesamtaler styrker dine kompetencer og giver dig det metodiske og teoretiske fundament til at afholde løsningsfokuserede børnesamtaler.

 

Efter dette kursus vil du være i stand til at afholde strukturerede børnesamtaler for at afdække børns trivsel og vurdere evt. bekymringsniveau.

 

Samtidigt får du konkrete redskaber og metoder til at skabe ro og tryghed hos barnet.

 

Hvis I er en personalegruppe, der tilkøber kurset, får i løftet jeres kollektive falighed og får et fælles sprog til at tale om arbejdet med at støtte børn gennem børnesamtaler.

Kurset i børnesamtaler afholdes i Ballerup og i Aarhus.

 

Undervisningen i Ballerup finder sted i ForandringsAkademiets lokaler på adressen:

 

ForandringsAkademiet
Tempovej 16, Blok D, 1. sal

2750 Ballerup

 

Lokalerne ligger i gåafstand fra Malmparken st., og der er gratis parkeringsmuligheder på adressen.

 

 

Undervisningen i Aarhus finder sted hos Aarhus Hostel på adressen:

 

Aarhus Hostel
Beringvej 1
8361 Hasselager

 

Aarhus Hostel ligger 20 minutters kørsel fra Aarhus C. Der er gratis parkeringsmuligheder på adressen.

 

Kursets samlede pris er 5.874 kr. ekskl. moms.

 

Prisen dækker undervisning, kursusmateriale samt morgenmad, frokost, kaffe/te og diverse snacks og forfriskninger i løbet af dagene.

Anmeldelser fra glade kursister

Underviserne på kurset

Mia Lunde

Mia Lunde
Mia har gennem sin karriere arbejdet med sårbare børn og unge i forskellige sammenhænge, hvor løsningsfokuserede børnesamtaler har været en gennemgående anvendt metode.

I dag bruger Mia metoden i sit daglige arbejde i den socialpædagogiske virksomhed Move1, hvor hun i sin rolle som faglig leder og familievejleder har fokus på børns sikkerhed og trivsel  i udsatte familier.

Pia

Pia Lund-Nielsen
Pia har arbejdet professionelt med børn og familier siden 1979. Hun er bl.a. uddannet socialpædagog og har haft børnesamtaler med børn og unge på bl.a. gadeplan, i daginstitutioner og på døgnuddannelser igennem sin lange karriere.

Pia er indehaver af virksomheden Move1, der beskæftiger sig med at støtte og vejlede socialt udsatte familier og psykisk sårbare børn og unge.

Beskrivelse af undervisningsdagene

Hvordan indleder man en børnesamtale?

På første undervisningsdag bliver du præsenteret for en række forskellige redskaber, der kan tages i brug under en børnestyret samtale.

 

Vi arbejder ud fra temaerne:

  • Opstart på en børnestyret samtale
  • Samtale- og spørgeteknikker

 

Undervisningen veksler mellem teoretiske oplæg og praktiske øvelser.

Hvordan virker samtaleteknikken i praksis?

På anden undervisningsdag dykker vi længere ned i de forskellige samtaleteknikker og ser på, hvordan de fungerer i praksis.

 

Vi arbejder ud fra temaerne:

  • Videreformidling af indhold fra samtalen
  • Før- og efterspil af samtalen

 

Undervisningen veksler mellem teoretiske oplæg og praktiske øvelser.

Hvilke erfaringer har du gjort dig?

På kursets sidste undervisningsdag kan du dele de erfaringer, du har gjort dig i forbindelse med afprøvningen af forskellige samtaleteknikker.

 

Vi arbejder ud fra temaerne:

  • Samtaleteknikkerne i praksis
  • Hvad vil du gøre mere af i fremtidige børnesamtaler?

To undervisere fortæller

Pris og tilmeld

Lokation: Ballerup & Aarhus

Varighed: 3 dage

kr. 5.874,00

d. 13/11-2023, Hverdage, Ballerup
d. 22/04-2024, Hverdage, Ballerup
d. 12/11-2024, Hverdage, Århus
Har du spørgsmål, så kontakt mig
Telefon: 60170703
Du er velkommen til at dele:
Facebook
LinkedIn
WhatsApp
Email

Andre kurser

Content til de Sociale Medier

Kurset giver dig et større indblik og forståelse for brugen af de sociale medier Facebook, Instagram og TikTok.

Via informerende oplæg og praktiske øvelser, bliver du klædt godt på til at starte din virksomhed op på de sociale medier.

Læs mere

Få vigtig viden og nyttig info

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Ved at udfylde giver du os dit samtykke til, at vi må sende dig vores nyhedsbrev samt opbevarer din email hos 3.part.